-
Miklas
- april 26, 2022
Magnetiske Øjenvipper – De 15 bedste (GUIDE)
Falske øjenvipper, der sidder fast med usynlige magneter? Ja, det kan lyde mærkeligt, men den er nu god nok.
Vi fortæller dig i denne artikel alt, hvad du skal vide om magnetiske falske øjenvipper, og hvorfor du skal bruge dem!
Vi stiller skarpt ind på 4 af de bedste magnetiske øjenvipper, der findes lige nu, så du kan blive up-to-date med de mest populære af slagsen. Vi snakker derudover om forskellen på to typer magnetiske vipper, og vi kommer ind på både fordele og ulemper ved magnetiske øjenvipper mere overordnet.
Og til dig, der er helt ny i faget har vi sammensat en udførlig guide, så du trin-for-trin kan gå til værks med de magnetiske øjenvipper – både dem med eyeliner og dem uden!
Anmeldelse af de bedste vippeserum 2022:
Hvem drømmer ikke om at have flotte, lange og fyldige øjenvipper, der indrammer øjet på smukkeste vis? Mascara kan give et midlertidigt resultat men igennem de senere år er der kommet flere lækre øjenvippeserum på markedet, der lover varige resultater.
Udover at stimulere væksten af dine vipper og gøre dem længere og fyldigere, så indeholder øjenvippeserum også nærende ingredienser, der både plejer og styrker dine vipper.
De forskellige mærker har varierende egenskaber og det kan være svært at finde ud af, hvilket, der er den bedste vippeserum for dig. I vores vippeserum test har vi forsøgt at sammenligne de forskellige vippeserum ud fra parametre som effekt, hurtige resultater og ingredienser.
Læs vores store vippeserum test nedenfor og bliv klogere på, hvilken øjenvippeserum, der er den rette valg for dig og dine vipper.
#1 - Ardell Magnetic Lash Double Demi Wispies
Er du klar til at droppe de traditionelle falske øjenvipper med lim til fordel for et sæt magnetiske af slagsen?
Med disse kunstige vipper fra Ardell får du et sæt vipper, der både sidder godt fast og ser rigtig godt ud. Du får med andre ord et lækkert og voluminøst look, som vil give dine øjne godt med opmærksomhed, men uden at du kommer til at ligne en showgirl fra Las Vegas. Vipperne er zigzaggede og bløde med et let og naturligt opadgående buk, og de er behagelige at bære. Et flot sæt magnetiske vipper til alle øjne og en klar favorit i denne test!
Derfor er vi vilde med produktet:
- Magnetiske vipper med fuld volume og medium længde – bambivipper og dramatik til dine øjne
- Multi-magnet technology – mange små usynlige magneter langs vippebåndet sikrer dig at vipperne lukker sig helt tæt om dine egne øjenvipper
- Kan bruges igen og igen
- Ultra-tyndt vippebånd
- Vipperne er kortere i det indre hjørne og længere i det ydre – flot cat-eye effekt!
Dette bør du være opmærksom på:
- Ikke så gode hvis du har meget korte vipper
#2 - Eylure Luxe Magnetic Lashes Opulent Accent
Cat-eye med et strejf af sexet hippie og high-end vibes? Ja tak! Eylure er eksperter i falske øjenvipper, og med denne Opulent Accent udgave får du kvalitet i absolut topklasse. Disse vipper holder så man skulle tro de var sat fast med lim og deres sorte vippebånd sørger for, at du får lidt eyeliner effekt med i købet. De er desuden lette i forhold til andre magnetiske øjenvipper, og så ser de bare vildt eksklusive ud!
Du behøver ikke meget makeup med disse bad boys, for de står snorlige og lækkert helt af sig selv.
Derfor er vi vilde med produktet:
- Zigzaggede magnetiske øjenvipper i faux mink – super flot fjeragtig finish
- Giver dine øjenvipper et lækkert luksus-boheme look
- Magnetiske vipper med et stærkt hold – disse bliver siddende i al slags vejr
- Applikator medfølger
Dette bør du være opmærksom på:
- Kan bruges op til 15 gange hvor andre magnetiske øjenvipper kan bruges igen og igen
- Er du ikke til det dramatiske look er disse magnetiske øjenvipper ikke til dig
#3 - Kiss Magnetic Lashes Charm
Fluffy og all-natural – disse kunstige øjenvipper giver dine øjne karakter med et lækkert tilbagelænet udtryk. Vipperne falder hurtigt på plads på den magnetiske eyeliner, som i øvrigt også er hurtig at lægge. De bliver siddende hele dagen og følger dig trofast ud på de sene nattetimer. Derudover kan du nemt tilpasse dem længden på din egen vippekant.
Er du ude efter et sæt magnetiske vipper uden tyngden som mange modeller kan give, så er denne udgave fra Kiss et oplagt valg til dig!
Derfor er vi vilde med produktet:
- Veganske og cruelty free magnetiske øjenvipper
- 5 stærke magneter på vippebåndet – disse vipper sidder godt fast!
- Dermatologisk testede – syntetiske men sikre
- Giver et tæt og naturligt look
- Kan bruges igen og igen
Dette bør du være opmærksom på:
- Magnetisk eyeliner skal købes separat
#4 - Eylure ProMagnetic Magnetic Eyeliner & Lash System #179 Fluttery Inte
Lette og med en effekt, der giver dig tilpas karakter uden at være prangende – Eylure er på banen igen, og denne gang med både liner og vipper i én pakke!
Med disse Fluttery Intense magnetic lashes får du et flot og intenst udtryk, der er god til både byturen, brylluppet, og til særlige begivenheder i det hele taget (eller til daglig, hvis du er vippe-aficionado typen). Trods vippernes semi-dramatiske udseende, er de hverken unaturlige at se eller føle på, og så er de i øvrigt veganske og cruelty free!
Derfor er vi vilde med produktet:
- Magnetiske øjenvipper med en blød og fyldig dramatisk effekt
- Magnetisk eyeliner medfølger
- Super god til runde øjne
Dette bør du være opmærksom på:
- Kan kun bruges op til 15 gange hvor andre kan bruges op til 25+ gange
- Er du til det helt naturlige look er disse vipper ikke så gode til dig
Indholdsfortegnelse
Sådan vælger du de bedste magnetiske øjenvipper
Ved alle typer af falske øjenvipper skal du selvfølgelig overveje, hvilket look du går efter og gerne også, hvilket materiale de kunstige vipper skal være lavet i. Når det gælder kunstige magnetiske øjenvipper, skal du derudover tage stilling til, om de skal sidde fast med to dele eller kun med en enkelt.
Sådan virker magnetiske øjenvipper
Som ovenfor nævnt, findes der to typer magnetiske øjenvipper; dem, der skal sidde fast med en (magnetisk) eyeliner, og dem, der omslutter dine vipper med en række på over- og undersiden af dine egne vipper.
Magnetiske øjenvipper der påsættes med eyeliner
Kunstige vipper med magneter, der klæbes fast på en flydende eyeliner minder på mange måder om traditionelle falske vipper, der fastgøres med lim. Forskellen her er bare, at i stedet for at bruge lim, skal du bruge eyeliner. Det er således de små magneter, der sidder langs vippebåndet på de kunstige vipper, som vil klæbe sig fast til eyelineren. For mange er det en smart måde at få falske øjenvipper og eyeliner i ét, ligesom det giver en lettere fornemmelse i forhold til magnetiske øjenvipper med to vippedele.
Magnetiske øjenvipper der sidder på begge sider af dine egne øjenvipper
Med denne type magnetiske øjenvipper undgår du både eyeliner og lim, og det er for de fleste en kæmpe fordel. Magnetiske øjenvipper har typisk mellem 3 og 5 små usynlige magneter siddende på vippebåndet. Og det er disse magneter alene, der sørger for, at de kunstige vipper sidder fast. Magnetvipperne kommer i to dele; de lægges på begge sider af dine egne vipper, hvor de vil lukke sig sammen om disse i bedste sandwichstil.
Sådan sætter du magnetiske øjenvipper på – en guide
Brug nedenstående guide, når du skal påføre dine magnetiske øjenvipper.
Dette skal du bruge:
- Pincet eller applikator
- Øjenvippebukker
- Mascara
- Magnetisk eyeliner (hvis vipperne skal påføres med denne)
- Magnetiske vipper
- Spejl – et mediumstort håndholdt spejl vil være perfekt
For begge typer af magnetiske øjenvipper gælder det, at du skal huske at måle dem på dine egne vipper først. Det er ret sandsynligt, at du skal trimme de kunstige øjenvipper, så de passer til længden på din egen vippekant.
Derudover skal du huske at bøje vipperne lidt, så de bliver bløde og dermed nemmere at tilpasse din øjenform.
Buk også gerne dine egne vipper med en vippebukker inden, så de får samme opadgående bue som de kunstige vipper. Vil du bære makeup med de magnetiske vipper, skal du huske at lægge denne før du sætter vipperne på.
Magnetiske vipper med magnetisk liner
- Giv dine vipper et tyndt lag mascara – det får de magnetiske øjenvipper til at fæstne sig bedre
- Omryst den magnetiske eyeliner (husk, at det skal være en speciel magnetisk eyeliner, ikke din sædvanlige sorte make-up liner)
- Læg den magnetiske liner som du lægger en flydende eyeliner; tør penslen af på kanten af linerens flaskehals inden du påfører den – den skal helst bare være fugtig
- Læg en lidt federe streg end du normalt ville gøre, så kan magneterne i vipperne kan hænge bedre ved. Kør lineren langs din vippekant og så tæt på vipperødderne som muligt. Sørg for at komme helt ud til enden af vippekanten. Tegn gerne en smule opad ved yderste øjenkrog, så du får en flot cat-eye effekt
- Lad eyelineren sidde i 15 – 20 sekunder (hvis den når at tørre, kommer du bare lidt ekstra på og venter igen)
- Læg dit spejl foran dig, så du kigger ned i det – du kan også gøre det i lodret position, men er du nybegynder, vil det være nemmere for dig at styre med et liggende spejl
- Tag den magnetiske vippe med fingrene eller med en pincet, og læg den på eyelinerstregen – start i inderste øjenkrog og dup den fast langs din vippekant. Du vil kunne mærke, at magneterne suger sig fast til lineren
- Gentag samme procedure på det andet øje
Magnetiske vipper med to rækker
- Læg et tyndt lag mascara
- Vær omhyggelig med at tjekke, hvilken vipperække der hører til hvad – husk at der er forskel på over- og undersiden
- Også her gælder tricket med at have et spejl liggende ned foran dig – kig ned i spejlet mens du påfører de magnetiske vipper
- Brug fingrene eller en pincet/applikator til at lægge den magnetiske vippe på din øvre vippekant – start ved inderste øjenkrog
- Når du kan se og føle, at den øvre vippe ligger tilpas, kan du med fingrene løfte let op i dit øjenlåg mens du lægger den nederste magnetiske vippe på undersiden af din egen vippe. Du vil kunne se, at vipperne klikker sig sammen og ‘sandwicher’ din egen øjenvippe
Tip:
Fordi magnetiske vipper med to rækker fylder mere (og er tungere) end almindelige kunstige vipper, kan du med fordel klippe dem en smule kortere end den vandrette længde på din egen vippekant. Du skal så bare lægge de magnetiske vipper på den ydre halvdel af dit øje. På den måde tynger de ikke ved din inderste øjenkrog, men de giver stadig en flot og tæt effekt til øjnene.
Fordele ved magnetiske vipper
- Du slipper for at skulle påføre lim på øjenlåget – godt for sarte øjne og kontaktlinsebrugere
- Du får flot karakter til ansigtet på ingen tid
- Magnetiske vipper er nemme at påføre og tage af – når du først har rutinen, kan du påføre dem på få sekunder
- Magnetiske vipper gør det nemt at eksperimentere med forskellige looks
- Du undgår slid på dine egne vipper
- Magnetiske vipper kan bruges igen og igen
Ulemper ved magnetiske vipper
- Magnetiske vipper med to sider kan føles tunge på øjenlågene
- Magnetiske vipper kan sommetider være sværere at trimme end almindelige falske øjenvipper uden magneter
- Magnetisk liner kan kræve lidt øvelse hvis du ikke er vant til at lægge eyeliner
Hvem passer magnetiske øjenvipper bedst til?
Magnetiske vipper passer til alle, der søger en ikke-permanent løsning til at give ekstra tæthed og fylde til øjenvipperne. Det skal dog ingen hemmelighed være, at de kræver lidt øvelse, men når det så er sagt, er magnetiske øjenvipper – hvis vi skal sige det – en virkelig smart opfindelse, og et super alternativ til typer, der ikke magter lim og limrester i vipperne.
Magnetiske øjenvipper til sensitive øjne og kontaktlinsebrugere
Vippelim kan irritere din hud og dine øjne. Bruger du falske vipper dagligt, anbefaler vi, at du anvender en lim, der er latexfri. På den måde minimerer du risikoen for allergiske udbrud og røde øjne. Med magnetiske vipper styrer du helt udenom limen, og derfor også risikoen for irritation i og omkring øjnene.
Alternativ til magnetiske øjenvipper – eyelash extensions
Leder du efter en mere permanent løsning, vil eyelash extensions måske være noget for dig. Denne form for kunstige vipper sættes fast enkeltvis eller i små buketter ovenpå dine egne vipper. Og der er ligesom ved magnetiske vipper, mange muligheder og forskellige stilarter du kan eksperimentere med.
Da eyelash extensions kræver både præcision og håndfasthed, skal de sættes på af en kosmetolog eller en vippetekniker. Det er altså ikke noget du selv skal forsøge dig med.
Vippeserum – et 100% naturligt look
Sætter du pris på helt og aldeles naturlige øjenvipper, er en mulighed et øjenvippeserum.
Et øjenvippeserum får dine vipper til at gro sig længere og fyldigere – helt naturligt! Her skal du bare lægge serummet langs vippekanten på dine egne vipper, og du vil kunne se resultater efter 4 – 8 uger.